mandag den 19. oktober 2009

Jettes Pizza'er

Vi er dødtrætte af Pizzaer tilberedt til dansk misforståelse om mængden af fyld, og udført af mennesker som aldrig har oplevet en ægte Romersk pizza. Jette besluttede sig for at nu kunne det være nok, og jeg skal love for vi fik Pizza. Værsgo her viderebringer jeg Jettes opskrifter, så bliver det ikke lettere men sikken en nydelse...

Pizza Margherita

Opskrift til 4 personer

Pizzadej - her i den hurtige udgave

500g økologisk Finax pizzamel. 3 dl. lunkent vand tilsættes sammen med det tørgær der følger med melet.

Hemmeligheden ligger i æltningen: Der skal knokles i 5-8 min (Jette foretrækker at arbejde med hænderne og ikke maskine) inden den er klar til hævning, 45 min. et lunt sted.

Dæk en bageplade med bagepapir, rul dejen ud på bordet, undgå at bruge for meget mel da dejen skal holdes smidig, så er den til at arbejde med.

Fordel dejen på bagepladen så den fylder det hele, det oversydende dej kan evt. bruges til kanter.

Fyld

1 dåse fl. Tomater
2 poser mozzarella ost skåret i fine skiver ca. 150 g
½ potte frisk basilikumblade, revet i stykker
Oliven olie
Salt og peber

De fl. fomater blendes (lettest med stavblender). Kom halvdelen på dejen og dryp godt med olivenolie (spar endelig ikke på det). Pensl alle kanterne med olivenolie.

Sæt pizzaen i ovnen og bag den ved 225 g (alm. ovn) i 15-20 min.

På med resten af tomatsovsen, mozzarellaen fordeles i skiver. Endelig basilikumblade, salt og peber. Bag i yderligere 10 min og så er der serveret ægte Romersk Pizza.

Pizza Bianca
Opskrift til 4 personer


Pizzadej - som ovenfor

Fyld

2 poser mozzarella ost skåret i fine skiver ca. 150 g
2 store kviste frisk rosmarin
Oliven olie
Salt og peber

Mozzarella osten fordeles på dejen, dryp med olivenolie (spar endelig ikke på det) pensl alle kanterne med olivenolie.

Rosmarin fordeles jævnt over det hele, drys salt og peber på. Bag Pizzaen ved 250 g (alm. ovn) i 10 minutter og så sidder du i Roms gader. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar