lørdag den 13. marts 2010

Ål og flankesteak

Sikken en aften hvordan kan 11 mennesker konsumre 5 kg ål, 5 kg kartofler og 3 liter pesillesovs ledsaget af 3 liter brændevin og 4 kasser øl... er da ik' noget at sige til at dagen i dag er... hård

Nå, måske man i aften skulle diske op med denne herlige sag

Flankesteak med brødfritter og rørt smør

Skiver af grillet flanke med brødfritter – de lykkes altid, modsat kartoffelfritter, der hurtigt får for meget og bliver brankede eller for lidt og bliver bløde. Og så er det da smart at udnytte en gammel brødrest på denne måde.
Tiden er stadig til vintermad – og tiden er til ’økonomiske udskæringer’. Det kunne fx være grisens bovblad, oksens flanke og kalvens tunge. Men sådanne kødstykker skal man til sin slagter efter, for den slags har de ikke i supermarkederne, disse udskæringer er omvejen værd.

Til 6 personer

2 okseflanker a 600-700 g
Olivenolie
Groft salt

Flankerne pensles med olie og ligger, til de har køkkentemperatur. Flankerne kommer på en ophedet grillpande i kun et par minutter på hver side, hviler sig i fem minutter under alufolie, drysses med groft salt og skæres så ud i strimler a ca. 3 cm og serveres med brødfritter og smør rørt med ansjos eller rochefort.

2 x smør:
250 g smør
150 g roquefort – eller 1 spsk. finthakkede ansjoser (el. 8-10 finthakkede sardeller i olie)

Smørret skal have rumtemperatur, før det piskes let og luftigt med håndmikseren, hvorefter der tilsættes ost eller fisk. Man kan vælge at servere den ene eller begge versioner.

Brødfritter:
1 daggammelt lyst brød
Smeltet smør til pensling
2-3 hvidløgfed

Skær skorpen af brødet, der skæres i staver, 8 cm lange og 3 cm brede, altså som velvoksne kartoffelfritter. De pensles generøst med smeltet smør, kommes på bagepapir og i ovnen ved 150 grader i ca. 20 minutter. De skal være sprøde, men ikke gennembagte. Skær et par hvidløgsfed over, og gnid fritterne med dem. Hold dem lune, til de skal serveres.

Tip: I stedet for roquefort kan anvendes Løgismoses blå fåreost. Brødet til fritterne må i øvrigt hverken have for små eller for store huller

tirsdag den 9. marts 2010

Så bliver man glad

Når der pludselig kommer en forbi med sådan et pragtstykke af en pighvarre på hele 4 kg. Og når Karsten så ovenikøbet kører til lufthavnen og sikrer mig det fulde udnyttelse af dyret, så bliver man sgu' glad og har glemt alt om den der bil der ikke blev til noget...

Tænkte lige på Anne

Kommer til de to herlige chicks i Dragør og pludselig minder Anne om at hun stadig ikke har fået opskriften på coleslaw og hotwings fra sidst. Anne, her er opskrifterne...

Hot Wings
Amerikansk inspirerede buffolowings. De skal være stærke, men du kan jo skrue lidt ned for krydderierne, hvis du syntes. Bestil dem hos slagteren hvis det skal være rigtig godt. Bruger du dem fra supermarkedet så husk at køb dem umarinerede (kan du ikke få dem umarinerede så marinere du dem bare en gang til).

Marinade:
5 spsk. tomatketchup
4 spsk. HP sauce
3 spsk. brun farin
3 spsk. hvidvinseddike
1 spsk. paprika
1 tsk. stødt spidskommen
1 fed revet hvidløg
1 lille revet løg
2 spsk. olivenoile
fint hakket chili efter smag

Kom kyllingevingerne i kogende vand tilsat salg og kog vingerne i ca. 10 min (dette skal du kun gøre hvis du bruger helt friske kyllingevinger. Er det dem fra supermarkedet skal de bare marineres, kan du ikke få dem umarinerede, så marinere du bare aligevel efter denne opskrift). Marinade: Bland alle indgredienser sammen og hæld marianaden over de kogte, afdryppede kyllingevinger. Du kan grille dem med det samme, men hvis smagen virkelig skal trænge ind i kødet, skal du marinere dem i minimum 2 timer og gerne op til 3 dage i køleskabet. Grill på havegrill ved mellemvarme eller i ovnen v. 180 gr. i ca. 15 minutter.

Coleslaw:
4 pers.

1/4 fintsnittet spidskål
4 gulerødder revet
3 spsk. hakket persille
2 spsk. hakket koriander
1 bdt. fintsnittet forårsløg

Dressing:
8 spsk. ægte mayonaise
6 spsk. tykmælk
1 spsk. ingefær saft (revet og presset)
2 spsk. citronsaft
2 spsk. honning
2 spsk. hvidvinseddike
1 spsk. dijon sennep
salt og pebber efter behov

Dressing: bland alle indgredienser og smag til med salt og pebber og evt. eddike og honning. Vend dressingen sammen med kål, gulerod, persille, koriander og forårsløg.