Sikken en aften hvordan kan 11 mennesker konsumre 5 kg ål, 5 kg kartofler og 3 liter pesillesovs ledsaget af 3 liter brændevin og 4 kasser øl... er da ik' noget at sige til at dagen i dag er... hård
Nå, måske man i aften skulle diske op med denne herlige sag
Flankesteak med brødfritter og rørt smør
Skiver af grillet flanke med brødfritter – de lykkes altid, modsat kartoffelfritter, der hurtigt får for meget og bliver brankede eller for lidt og bliver bløde. Og så er det da smart at udnytte en gammel brødrest på denne måde.
Tiden er stadig til vintermad – og tiden er til ’økonomiske udskæringer’. Det kunne fx være grisens bovblad, oksens flanke og kalvens tunge. Men sådanne kødstykker skal man til sin slagter efter, for den slags har de ikke i supermarkederne, disse udskæringer er omvejen værd.
Til 6 personer
2 okseflanker a 600-700 g
Olivenolie
Groft salt
Flankerne pensles med olie og ligger, til de har køkkentemperatur. Flankerne kommer på en ophedet grillpande i kun et par minutter på hver side, hviler sig i fem minutter under alufolie, drysses med groft salt og skæres så ud i strimler a ca. 3 cm og serveres med brødfritter og smør rørt med ansjos eller rochefort.
2 x smør:
250 g smør
150 g roquefort – eller 1 spsk. finthakkede ansjoser (el. 8-10 finthakkede sardeller i olie)
Smørret skal have rumtemperatur, før det piskes let og luftigt med håndmikseren, hvorefter der tilsættes ost eller fisk. Man kan vælge at servere den ene eller begge versioner.
Brødfritter:
1 daggammelt lyst brød
Smeltet smør til pensling
2-3 hvidløgfed
Skær skorpen af brødet, der skæres i staver, 8 cm lange og 3 cm brede, altså som velvoksne kartoffelfritter. De pensles generøst med smeltet smør, kommes på bagepapir og i ovnen ved 150 grader i ca. 20 minutter. De skal være sprøde, men ikke gennembagte. Skær et par hvidløgsfed over, og gnid fritterne med dem. Hold dem lune, til de skal serveres.
Tip: I stedet for roquefort kan anvendes Løgismoses blå fåreost. Brødet til fritterne må i øvrigt hverken have for små eller for store huller
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar