onsdag den 21. oktober 2009

Hakkebøffer

Det er enkle regler, som er vigtige at overholde, når man laver hakkebøffer.

1. Gennemsteg altid, gennemstegt behøver ikke være lig med tør bøf. Brug et stegetermometer bøfferne skal være 75 grader i centrum.

2. Salt! Tilsæt altid saltet som det første og helst god tid før stegning. Saltet får kødet til at binde og øger saftigheden i den færdige bøf.

3. Tilsæt noget til kødet og øg saftigheden i bøffen.

Forslag

Burger
500 g hakket oksekød, salt og lad hvile 5 min.
Rør derefter farsen med 2 spsk. sød chili sovs, 1 spsk. røget paprika, peber og 1 fed revet hvidløg.

Fransk
500g hakket oksekød, salt og lad hvile 5 min.
Rør derefter 1 spsk. dijonsennep, 1 fed revet hvidløg, peber og 1½ tsk. timian i farsen.
Steg bøfferne og server med sprøde ovnkartofler og hjemmelavet bearnaise creme:
Rør 2 dl creme fraiche med 1 spsk. frisk hakket estragon, ½ spsk. hvidvinseddike eller 1 spsk. god majonæse.

Asian
500g hakket oksekød, salt og lad hvile 5 min.
Rør derefter ½ tsk. stødt anis, eller 1 tsk. five spice i farsen.
Læg bøfferne på en varm pande med fedtstof og dryp overfladen på bøfferne med en blanding af 1 del soja og 2 dele honning.
Server f.eks. med en skøn nudelsalat med ristede peanuts, chili, agurk, forårsløg og sukkerærter.

Italian
500g hakket oksekød, salt og lad hvile 5 min.
Rør derefter 1 dl fint hakkede urter i (fx basilikum, oregano, timian, hvidløg) samt peber.
Steg bøfferne næsten færdige og læg så 1 skive frisk mozzarella på de sidste 2-4 min. af stegetiden.
Server f.eks. med en velsmagende tomatsalat,salat og foccaciabrød.

Summertime
500g hakket oksekød, lidt salt og lad hvile 5 min.
Form 500g hakket oksekød til bøffer og drys dem godt med røget salt og blandet peber (færdigkøbt peberblanding eller bare rosa- og sort peber). Steg bøfferne på en grillpande.  Server med fx. løgsalat (fine strimler rødløg blandet med 1 del sherryeddike, 1 del olivenolie, salt, peber og lidt honning, drys med bredbladet persille), tzatziki, god grøn salat med vandmelon og oliven, samt arabiske fladbrød.

Middelhavets bølger
500 gr. hakket oksekød, salt og lad hvile 5 minutter.
Smuldr så feta, frisk groft hakket basilikum og spidskommen og peber. Mængder af førnævnte efter temperament.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar